Træning i klubben åbner så småt

Bestyrelsen i TIK Løberne har valgt at følge DGI’s retningslinjer vedrørende corona. DGI og DIF har sent mandag udsendt nye retningslinjer for udendørs idræt uden kropskontakt. Det betyder, at TIK Løberne kan genoptage træningen med begrænsninger:

  • Vi mødes på den store græsplæne, hvor vi kan holde god afstand.
  • Vi skal hele tiden holde mindst 2 m afstand, gerne mere.
  • Der må max være 10 på et hold, hvis der er flere end 10 løbere på et hold skal det deles op.
  • Hvis du er syg eller sårbar eller omgås syge eller sårbare skal du blive hjemme. Det betyder, at der også kan være trænere der ikke kan komme. 
  • Hallerne er fortsat lukkede, så omklædning, bad og toiletbesøg skal ske hjemmefra.
  • Alle de almindelige retningslinjer gælder fortsat uændret, også for udendørs idræt.

Det er naturligvis op til den enkelte om man kan og vil træne med holdene eller man vil fortsætte med at løbe alene. Det gælder løbere såvel som trænere.

Formanden foreslår, at man løber 5/10k ruterne uden overhaling for at fejre dagen. De justerede regler betyder, at vi endnu ikke kan løbe Taastrup Løbet som normalt. Vi følger grundigt med og og holder Jer opdateret.

Den fulde tekst fra DGI/DIF er anført neden for til information. Du kan også finde information her.

Der er dog stadig mange spørgsmål som skal afklares:

  • Hvilke gruppestørrelser bliver det når god afstand fortsat er det primære. Mange stier er kun 2 meter brede. Uanset DGI’s udmelding er 10 i en gruppe en forholdsvis stor gruppe, hvis vi skal løbe på en lang række.
  • Det er vigtigt alle, både medlemmer og trænere, kender og er enige om præmisserne for at løbe under Corona. 
  • Der vil være hold som ikke har trænere i en periode.

Træningen tirsdag aften bliver en slags fælles træning i små grupper indtil vi har et fælles overblik.