Står alle dine løbesko bare i en bunke og venter på at du får taget dig sammen til at begynde at løbe, f.eks. fordi du kun kan løbe 1-2 minutter og ikke rigtig kan komme i gang.
Så er TIK Løbernes begyndertræning måske det som du har ventet på. Vi vil lære dig at løbe på en hyggelig og social måde, en stor fordel ved at løbe i klub.
Træningen er tilrettelagt, så alle kan være med. Nogle tror man skal være superløber for at løbe i klub. Det er helt forkert. Du kan starte på begynderholdet hvis du kan gå rask gang i 10 minutter uden hjælpemidler og uden at stoppe op. Vi starter med at gå og løbe meget lidt. Efter 12 uger vil de fleste kunne løbe i 30 minutter. Vi går langsomt frem, så vi undgår skader. Nyløber programmet er gennemprøvet og vi ved det virker. Løb er en holdsport, hvor der er noget for alle typer løbere.
I begyndelsen kræves ikke egentligt løbetøj, almindeligt sportstøj og sportssko er fint. Der kræves ikke noget udstyr.
OBS: Deltagere uden løbeerfaring kan starte på begynderholdet fra startdatoen (9. september) og højst 4 uger senere. Deltagere med løbeerfaring kan starte når som helst.
Sted: Ud for TIK klubhuset som ligger ved Taastrup Idræts Center, Parkvej 78, 2630 Taastrup
Tidspunkt: tirsdag og torsdag kl.18:30 (de første uger er der selvtræning i weekenden,
senere i forløbet er der også træning søndag kl. 09:00)
Tilmelding er ikke nødvendig – bare mød op.
Kontakt: Finn, tlf.: 21708604, hvis du har spørgsmål.
Få løbende information ved at tilmelde dig til Facebook begivenheden her. Husk også at blive medlem af nybegynderholdets egen Facebook gruppe.