Nyt medlem

At løbe sammen med andre er en af de bedste motivationsfaktorer. Hvis du har lyst til at løbe sammen med os i TIK, så møder du bare op til en af vores træninger og spørger efter en træner. Så finder vi det hold som passer bedst til dig.

TIK Løberne samarbejder med Høje Taastrup kommune om projektet ”Kom og vær med”. Formålet med projektet er, at få flere af kommunens borgere i gang med idræt. Du kan læse mere om projektet her.

TIK Løberne er en løbeklub hvor der er plads til alle – at løbe hos os er seriøst, sundt, socialt og sjovt.

Vi mødes altid ved Taastrup Idræts Center, Parkvej 78, 2630 Taastrup. Vi træner:

  • Tirsdag 18.30
  • Torsdag 18.30
  • Søndag 9.00 (her løber vi lidt længere)

Man kan løbe med i op til 3 uger inden man skal beslutte sig til at blive medlem. Man kan indmelde sig her, hvor man også kan se pris for kontingent.

Vi har mange hold med uddannede trænere – og vi kan tilbyde næsten ethvert løbetempo – rundt på dejlige naturstier på Vestegnen.

For at blive medlem af TIK Løberne skal man minimum være 15 år.

Hver måned afholder vi Taastrup Løbet, som er på 5 eller 10 km og for børn 2 km. Det er Danmarks mest afholdte motionsløb som er løbet siden 1974, og i marts 2017 rundede vi løb nr 500.

 

Hvad får du for dit medlemskab i TIK Løberne?

  • Træning af DAF, DGI og Danish Sports Academy uddannede trænere 3 gange ugentlig
  • Vejledning og rådgivning omkring løb
  • Træning på et hold som passer lige dig
  • TIK løbernes singlet 1. gang du melder dig ind
  • Gratis deltagelse i vores månedlige løb Taastrup Løbet. Man modtager ved indmeldelse en gratis chip, som man skal medbringe til hvert løb.
  • Mulighed for at erhverve idrætsmærke
  • Deltagelse i foredrag relateret til løb
  • Tilskud til mad og drikke ved diverse arrangementer
  • Tilskud til lysveste
  • Mulighed for at købe klubtøj med rabat hos Løberen via vores hjemmeside
  • Deltagelse i diverse sociale arrangementer
  • Deltagelse i vores årlige udlandstur