Corona-update vedr. Idrætscentret

Der er kommer en officiel opdatering af corona reglerne for Idrætscentret. De får meget begrænset betydning for os, men for god ordens skyld gennemgår jeg dem kort: 

  • Alle indendørs foreningsaktiviteter i Idrætscentret er aflyst fra d. 19. dec. til d. 5. jan. Der kommer en opdatering når vi kommer tættere på d. 5. jan.
  • Alle omklædningslokaler er lukket i perioden.
  • TIC Fitness er stadig åben, men ikke de tilhørende bade- og omklædningsfaciliteter.
  • Tirsdag d. 21. dec. vil der være åbent for bloddonor tapning.
  • TIK Klubhuset kan stadig benyttes. Der skal bruges mundbind eller skærm og du skal kunne vise coronapas hvis du benytter huset.
  • nødstilfælde kan toiletter i “vinteromklædningsrummene” benyttes. Nogle trænere har nøglebrik.

Der er ikke kommet begrænsninger for udendørs træning, så vores normale løbetræning kan fortsætte som hidtil. Jeg understreger dog, at de regler vi var så gode til at efterleve sidste vinter stadig gælder: Hold afstand både indbyrdes og til forbipasserende, vær omhyggelig med hygiejne, bliv hjemme hvis du ikke er 100% rask og giv mig besked, hvis du er testet positiv. Vi mødes uden for Idrætscentret foreløbig uden antalbegrænsninger.

Og så til sidst rigtig god Jul og et godt Nytår til alle

Finn