Har du
– altid drømt om at blive medlem af en løbeklub?
– ønsket at løbe mere end efter bussen?
– syntes at alt over 300 m løb er ekstremsport?
Nu har du muligheden!
Nu begynder vores superpopulære træningstilbud igen. I løbet af 12 uger lærer du at løbe 5 km. Kurset bygger på fællestræning tirsdage og torsdage kl. 18.30 (kom lidt før), under ledelse af erfarne løbere fra TIK Løberne. Vi mødes ved Taastrup Idræts Center, Parkvej 78.
Vi starter med at løbe 2 gange 1 minut og slutter med at kunne løbe 30 minutter.
Den øvrige træning er ”hjemmearbejde”, hvor du enten kan løbe selv eller sammen med andre løbere fra begynderholdet. Nogle mødes kl. 9 søndag foran Taastrup Idræts Center.
Træningen er bygget op som en vekselvirkning mellem at løbe og gå. Alle får et komplet træningsprogram, så der er mulighed for at få optimeret træningen og få den passet ind i ugens andre gøremål. Det er vigtigt, man hele tiden følger begynderprogrammet, hvis man løber selv.
Kurset afsluttes med deltagelse i Taastrup Løbet den tirsdag den 14. juli 2020. Taastrup Løbet starter kl 19.00.
Man behøver ikke tilmelde sig på forhånd. Man møder bare op torsdag den 16. april kl. 18.30 (kom gerne 10 minutter før).
Hvis man vil have løbende informationer, så tilmeld på Facebook
https://www.facebook.com/events/730017007531375/