Historie

TIK Løbernes historie kan læses i dette skrift om historien for TIK Løberne fra 1996, som blev udgivet i anledning af klubbens 25 års jubilæum. Man kan også se teksten herunder.

Formændene (og kvinderne) er samlet på deres egen side.

Forhistorien

Vi er i 1971

Der skal motioneres! Budskabet lød stadigt kraftigere over det ganske land. Ideen kom – som så mange andre livsstilspåvirkninger – rullende fra vest over Atlanten. Dansk Idræts Forbund (DIF) startede sin TRIM-kampagne. Man talte om motionsbølgen.

Initiativet

Bølgen ramte også Sokkelund Herred. Roskilde Amts Gymnastikforening (RAG) opfordrede derfor i begyndelsen af 1971 alle amtets gymnastikforeninger – heriblandt Taastrup Idræts Klubs Gymnastik-afdeling – til at iværksætte aktiviteter, der kunne bidrage til at øge interessen for motion.

TIK Gymnastik

I TIK Gymnastik tog man imod udfordringen og besluttede at indbyde byens borgere til at løbetræne. Afdelingens daværende formand var Elin Nielsen – en kvinde med en sprudlende energi og stort engagement i den brede idræt.

Man havde dog ikke planer om at indføre “motionsløberi” som en egentlig aktivitet i gymnastikafdelingen. Idrætsklubberne havde masser af tilbud, hvor man under organiserede former kunne dyrke en regulær idræt. Planen var at afvikle en sommeraktivitet, der kunne skabe opmærksomhed omkring motion. Man ville give interesserede motionister et skub, så de selv under mere private former kunne videreføre initiativet.

Starten 4. maj 1971

I foråret 1971 udsendte TIK Gymnastik omstående indbydelse. Første motionsaften var tirsdag den 4. maj. Det blev dermed datoen, der regnes for kondiafdelingens start. Ingen tænkte dog på dette tidspunkt på klub eller afdeling; men efterfølgende kan man klart konstatere, at her startede en aktivitet, som viste sig bæredygtig. Nogle mennesker fandt sammen om motionsløb. Det blev spiren til kondiafdelingen.

Indbydelse til første motionsaften den 4. maj 1971
Preben Holtegaard
Preben Holtegaard

Interesserede mødtes ved Cafe Stopuret i Taastrup Idræts Haller. Her blev man inddelt i hold, som på egen hånd blev sendt på en lille tur i omegnen. For at opmuntre og anspore blev der ført kontrol med, hvor mange gange man mødte op. Men det var ikke tilfredsstillende i længden. Det virkede for uorganiseret. Man ville gerne have lidt fastere rammer, og man savnede en formel holdleder på turene.

Så trådte Preben Holtegaard til. Preben havde været med i Gymnastikafdelingens initiativ og var blevet bidt af kondiløb. Under hans ledelse deltog over et halvt hundrede i løbeturene den sommer. Turene gik fortrinsvis ud til “bjerget” i Albertslund. Interessen for at fortsætte var stor, og man besluttede at organisere sig. Til vintersæsonen meldte en flok sig ind i Gymnastikafdelingen og fortsatte løbetræningen vinteren igennem – nu som medlemmer af TIK.

Preben Holtegaard havde næppe forestillet sig, at det nye medlem engang skulle blive afdelingsformand

Alfred Hansen

Da vintersæsonen var omme, var der knapt 30 løbere tilbage. De udgjorde til gengæld en tæt sammensvejset trup, der ikke kunne tænke sig at indstille deres løbetræning. Blandt løberne var Alfred Hansen, direktør for Taastrups gamle købmandsgård A/S H.Jessen og tidligere spiller på fodboldlandsholdet. Alfred Hansen, der med sine 59 år var veteranen, kunne se, at hvis det igangsatte initiativ skulle have en chance, måtte der tænkes stort. Det første skridt var at belønne deltagerne i vintertræningen med en træningsdragt. De skulle udgøre stammen i en planlagt indsats for i løbet af 1972 at få større tilslutning til løbetræningen.

Majlis Brænder, Lisbeth Steffensen, Rita Henriksen, Ingrid Emanuel, Betty Lundstrøm, Birthe Wollesen, Astrid Johansen

De gule træningsdragter

Udendørssæsonen 1972 startede med et brag, der overskred alle forventninger.

Ved Alfred Hansens mellemkomst udlovede A/S H.J essen en gratis træningsdragt til alle, der 15 gange mødte op til løbetræning. Det betød, at Jessen i realiteten belønnede alle deltagerne med en tier pr. tur. Det vil i vore dages prisniveau sige ca. 75 kr. pr. tur. Det kunne få taastrupperne op af lænestolene. Ca. 800 gule træningsdragter måtte A/S H.Jessen af med, og ca. 1000 nye medlemmer kunne Gymnastikafdelingen notere.


“hellere Jessen “

A/S H.Jessens økonomiske bidrag – som vil svare til ca. 600.000 kr. i dag – var ikke alene enestående, det var også spektakulært. I hundredevis af de meget iøjnefaldende gule træningsdragter prægede de følgende år livet i Taastrup. Man mødte dem alle vegne, i terrænet, i forretningerne, på hovedgaden. Der er ingen tvivl om, at opmærksomheden blev henledt på såvel “hellere Jessen” som motion. Men vigtigst af alt fik Gymnastikafdelingens kondiaktivitet det skub fremad, som formentlig var afgørende for overlevelsen.

Ole Hansen, Preben Holtegaard, Robert Kirkebæk, Verner Johansen, Lars Bo Kristensen, Marius Kristensen, Flemming Stoltze, Alfred Hansen

Kondiudvalg

Successen havde nær taget pusten fra arrangørerne. Det var kolossalt mange interesserede, der pludselig skulle tages hånd om.
Gymnastikafdelingen nedsatte et kondiudvalg bestående
af Preben Holtegaard, Ella Sommer, Astrid Johansen, Majlis Brænder, Verner Johansen og Mogens Carlsen.

Hermed etablerede man det første formelle organ for motionsaktiviteterne, og man begyndte at tale om “kondiafdelingen” .

Ubevidst var kursen sat

Kondiudvalgets arbejdsgrundlag var fortsat, at motionsaktiviteterne
var et tilbud om “hjælp til selvhjælp”. Man tænkte endnu ikke i klubbaner . Efterhånden dannede der sig imidlertid et hold af særligt aktive, der begyndte at træne mere målrettet og deltage i de motionsløb, som idrætsklubber i omegnen arrangerede. Da Eremitageløbet 1972 skulle afvikles, var man virkelig på tæerne. Preben Holtegaard sikrede sig de 34 første numre. Det var før, man grupperede løberne.

Set i forhold til de mange hundrede medlemmer var den mere sammentømrede skare dog meget lille. Det var der især to grunde til. For det første var det ikke noget planlagt, holdet eller holdene af særligt aktive groede så at sige op af sig selv med “vinterløberne” som kærnen. (Den varme sommer til trods – var det fortsat forbundet med en del prestige at have været “vinterløber” .) For det andet gik det først langsomt op for kondiudvalget, at man med den store tilstrømning havde et kommunikationsproblem. Den omstændighed, at man på grund af tilslutningen måtte fordele træningen på alle ugens dage, gjorde det ikke nemmere.

Men en udvikling var sat igang

Kondiudvalget besluttede selv at arrangere motionsløb. Det første blev afholdt i august 1972 med start ved åen for enden af Parkvej. Sommersæsonen 1972 blev afsluttet med en fest. Danmark stemte sig ind i EF. Løbetræningen fortsatte hele vinteren; men der blev endvidere oprettet et særligt gymnastikhold for motionisterne.

TIK Kondi stiftes

Sommersæsonen 1973 startede den 3. april. Igen havde man formået A/S H.Jessen samt Taastrup Bladet Køge Bugt til at udsætte bl.a. et farvefjernsyn, som der blev trukket lod om blandt de ny tilmeldte. Man fortsatte i de allerede lagte spor. Kondiudvalget arbejdede efterhånden helt uafhængigt af Gymnastikafdelingen. Energikrise eller ej – man havde medlemmerne, man havde økonomien. Ønsket om at blive en selvstændig afdeling i TIK opstod.

25. april 1974

På Gymnastikafdelingens generalforsamling den 25. april 1974 fremsatte man ønsket om at blive en selvstændig afdeling under TIK. Forslaget blev vedtaget med stor forståelse.

Ole Søndergaard

TIK KONDI var oprettet!

Helt så enkelt var det dog ikke. Kondi er ikke en anerkendt idræt under Dansk Idræts Forbund. TIK kunne derfor ikke bare oprette en Kondiafdeling. Heldigvis havde TIK i Ole Søndergaard en kreativ hovedformand. Klubben havde på et tidspunkt haft en Atletikafdeling. Den eksisterede stadig formelt. Det blev udnyttet. Der skulle pustes liv i Atletikafdelingen, og der skulle skabes en sammenhæng mellem den og den planlagte Kondiafdeling. Sammenhængen blev skabt ved, at de to afdelinger skulle have fælles formand.

TIK Atletik

Olaf Christensen på højre fløj

Der blev dyrket friidræt i Taastrup inden TIK’s start. De unge mænd. der i 1903 tog initiativet til at oprette fodboldklubben TIK, gjorde det angiveligt, fordi de bl.a. ikke fandt det interessant nok, at støde kugle og kaste med spyd. I 1906 blev fodbolden i TIK suppleret med gymnastik, hvor man også tog fat på atletikaktiviteter. Atletikken gled dog efterhånden ud. Men da man i Gymnastikafdelingen på formanden Olaf Christensens initiativ startede idrætsmærketræningen i 1935, kom der igen gang i atletikøvelserne.

Efter krigen blev idrætsmærketræningen videreført af Knud E. Andersen med særlig vægt på atletikelementerne. Knud E. Andersen blev i 1950 formand for Gymnastikafdelingen. Planerne om at oprette en atletikafdelingen tog form. Efterhånden fik man også stadionfaciliteter.

Knud E. Andersen og Ingrid Emanuel ved idrætsmærketræningen i halvtredserne

13. maj 1962

Den 13. maj 1962 indbød TIK Gymnastik til et propagandastævne
for atletik. Aage Sand (Olaf Christensens søn) havde nu overtaget formandsposten i Gymnastikafdelingen. Stævnet blev en succes og resulterede i oprettelsen af TIK Atletik med Knud E.Andersen som formand.

Knud E. Andersen

De følgende år gik det fint. Navnlig ungdomsafdelingen gjorde sig stærkt bemærket ved sjællandske og danske ungdomsmesterskaber. Men bredden var for lille, og sammen med de “glade tressere” forsvandt Atletikafdelingen.

Nu blev den kaldt til live igen. Atletikafdelingen skulle lægge navn, og Kondiafdelingen skulle lægge medlemmer til Ole Søndergaards organisatoriske konstruktion.

22. oktober 1974

Den 22. oktober 1974 blev der holdt stiftende generalforsamling for den nye konstruktion. Preben Holtegaard blev valgt til fællesformand og formand for Kondiafdelingen. Poul Larsen blev valgt til kasserer. Inger Larsen blev kasserer. Birthe Andersen blev formand for Atletikafdelingen, og Winnie Larsen blev kasserer. Martin Lynge og Poul-Erik Olsen blev valgt til revisorer for begge afdelinger.

TIK Atletik/Kondi

Konstruktionen med to selvstændige afdelinger forenet ved en fælles formand fortsatte frem til slutningen af 70’erne. Så begyndte Atletikafdelingen at røre på sig. Der var kommet mange nye konkurrenceløbere, der markerede sig flot ved mesterskaber mv.

Alex Mathiesen afløste i 1979 Birthe Andersen som atletikformand. Man talte om, at afdelingerne burde slås sammen. Uinteressant i den forbindelse var det vel ikke, at Kondiafdelingen havde en god økonomi. Ved generalforsamlingen i 1980 havde Carsten Rasmussen stillet forslag om sammenlægning af de to afdelinger. Da forslaget ikke var optaget på dagsordenen, ville dirigenten imidlertid ikke lade det komme til afstemning. Et uformelt forslag om at lade et udvalg arbejde videre med planerne fik ikke opbakning.

15. oktober 1981

Efter generalforsamlingen i 1980 tog man fat på at udarbejde det formelle grundlag for en sammenlægning, og ved generalforsamlingen den 15. oktober 1981 blev forslaget vedtaget. Det bør bemærkes, at en vedtagelse af forslaget krævede, at en stor del af Kondiafdelingens medlemmer stemte for.
Bestyrelse for afdelingen kom til at bestå af: Steen Rønn (formand), Anders Dam Pedersen (kasserer), Preben Holtegaard, Alex Mathiesen, Helge Kristensen, Per Rohwedder, Jenny Månsson, Lis Christensen (suppleant) og 
Kenno Rasmussen (suppleant). Revisorer blev Poul-Erik Olsen og Carsten Rasmussen.

Henved nåede vi frem til TIK Atletik/Kondi, som vi kender afdelingen i dag

Vejen har for nogle haft overskriften atletik, og for flere har overskriften været kondi. Det er eksempelvis typisk, at for hovedafdelingen blev atletikkens medlemstal den 15. oktober forøget fra 80 til 360! Men selvom atletikken af formelle grunde har måttet lægge navn til, så har kondien ubestrideligt været og er fortsat grundlaget for afdelingens eksistens.

Serieløb

Klubbens serieløb er næsten så gamle som klubben selv. Gymnastikafdelingen havde arrangeret et par motionsløb, og enkelte medlemmer havde deltaget i udenbys løb. Da Kondiafdelingen blev selvstændig i 1974, blev det besluttet, at TIK Kondi som fast arrangement skulle afvikle et månedligt motionsløb, der skulle være åbent for alle. Flere af omegnsklubberne var i gang med lignende løb, og på Preben Holtegaards initiativ aftalte man faste terminer. Sparta (Bagsværd Sø) fik 1. søndag, Hellas Roskilde den 3. søndag, Rødovre AC den 4. søndag og TIK Kondi den 2. søndag i måneden. Det er, som man kan konstatere, terminer, der holder (næsten) den dag i dag.

Jessenløb

Første motionsløb i Kondiafdelingens regi blev afviklet den 16. juni 1974. Løbet var led i en serie på 6 løb i 1974, hvor der foruden lodtrækningspræmier var præmier til de hurtigste løbere i fire løb. Igen var det A/S H. Jessen, der bakkede op.

Resultatliste fra TIK Kondis første motionsløb

Jessenløbene fortsatte i 1975 med en rimelig tilslutning. Men de lignede for meget noget, man havde set før. Formand og kasserer fik lyst til at give løbene en original ramme og ide. Det blev i 1976 til en årlig serie på 6 løb (5 og 10 km), hvor man i hvert løb optjente points i forhold til den tid, man havde løbet på. Pointskalaen, der var fastsat på grundlag af Eremitageløbets “nåletider” , belønnede motionister og eliteløbere ens. For hver gang, man havde optjent 100 points, fik man et lod. Hvert år i december afholdt man en juleafslutning for alle deltagerne, hvor man blandt de optjente lodder trak lod om juleænder, stege, pølser mv. Det trak løbere. De følgende 4-5 år havde man over 200 deltagere i nogle af sommerløbene.

Poul Larsen i elegant stil ved et Jessenløb i 1975

I løbet af firserne begyndte antallet af deltagere at falde – ikke blot i TIK’s – men også i andre klubbers serieløb. En tendens, der er fortsat. Der er formentlig flere grunde til denne udvikling. Efter at man har fundet ud af, at der er penge i motionsløb, har serieløbene fået hård konkurrence fra mange enkeltstående storarrangementer . Den kraftige fokusering på marathonløb og dermed på at løbe langt spiller vel også ind. Endelig indebærer den manglende synlighed af TIK -løbere i omegnsløbene vel mindre opmærksomhed omkring klubben og klubbens løb.

Serieløbene “Løb efter julestegen” blev løbet for sidste gang i 1994. Fra 1995 fortsatte man med “Taastrup Løbet”. Løbene kædes ikke længere sammen resultatmæssigt. Man får i stedet et par sokker hver femte gang, man deltager.

Over 230 motionsløb har TIK Atletik/Kondi arrangeret siden starten i 1974. Med den fornødne interesse og opbakning fra klubbens medlemmer kan det blive til mange løb endnu.

Løbere i 1980’erne – 1
Løbere i 1980’erne – 2
Løbere i 1980’erne – 3

VACKELSANGSLOPPET

Hvert år siden 1982 (med en enkelt undtagelse) er et hold fra klubben sidst i august taget med bus til Våckelsång – en lille landsby mellem Våxjo og Tingsryd i Sverige – for at deltage i den lokale idrætsklub s årlige terrænløb. Vi markerede os med det samme. Jørgen S. Jensen sikrede sig allerede første år en andel i en vandrepokal for mænd over 45 år. Så markante resultater har vi dog ikke kunnet opvise siden.

Ideen til turen kom fra Carsten Rasmussen, og det siger sig selv, at når et så specielt og afsides arrangement er blevet en tradition, skyldes det noget særligt: Det hyggelige samvær under busturen, landsbyens varme velkomst, indkvartering på den lokale skole og så selvfølgelig terrænløbet. Alle, der har prøvet “langa banan” på 21,9 km, vil være enige i, at man næppe finder en mere afvekslende og inspirerende rute. Der findes også en 9 km og en 2,6 km rute.

Väckelsangsloppet – En del af holdet i 1991

Marathonløb

Lysten til at prøve kræfterne på et marathonløb meldte sig hurtigt blandt klubbens bedste løbere. Senere fulgte flere efter. I TIKNyt kunne man i 1980 finde følgende beskrivelse af en debutants oplevelse af et marathonløb.

KS Marathon i 1976: Finn Hvidtfelt, Bent Rindom, Bent Mortensen, Jytte Beck, Kent Paus og Mogens Carlsen
Hanse Marathon 1989 – Ketty Rohwedder, Annette Pedersen, Alf Jørgensen, Per Rohwedder, Børge Jacobsen, Jørgen S. Jensen, og Knud Madsen

Der blev ikke afholdt mange marathonløb i Danmarks i halvfjerdserne så blikket vendte sig hurtigt mod udlandet. Finn Hvidtfelt og Jytte Beck var de første, der drog ud.

En afgørende begivenhed var turen til Athen Marathon i 1981. Løbet startede på Marathonsletten og sluttede på Athens olympiske stadion. Det er siden blevet til mange ture og mange forskellige marathonløb.

Løbere og heppere på vej til Athen i 1981

Berlin Marathon

Lizzi Olsen ved muren, Potsdamer Platz

Turene til marathonløbet i Vestberlin var i de år, hvor “jerntæppet” endnu delte Europa, en meget speciel og lærerig oplevelse. Her fik man den kolde krig helt ind på livet. Alle fornemmede allerede under togrejsen gennem Østtyskland diktaturets uhygge. Følelsen blev forstærket, efterhånden som man opdagede med hvilken nidkærhed og brutalitet, østtyskerne blev afskåret fra vesten. Vi trak vejret lettet, når vi efter et besøg i Østberlin var sluppet igennem den østtyske kontrol og igen stod i den amerikanske zone. Kontrasten mellem Vestberlin i form af et hektisk og sprudlende overflødighedshorn og det tyste, grå og overvågede Østberlin Berlin Marathon var enorm.

Berlin Marathon 1987 – Poul-Erik Olsen, Annette Pedersen, Ole Pedersen, Birthe Jepsen, Ketty Rohwedder, Per Rohwedder og forrest Helle Petersen

Det var Poul Erik Thomsen fra Hellas, Roskilde, der tog initiativet til Berlin-turene. Takket været de gode klubrelationer nød TIK godt heraf.

Kort efter Berlin 1989 kunne man på TV se, hvordan muren på Potsdamer Platz blev gennembrudt. Berlin Marathon 1990 blev historisk. 3 dage før den officielle tyske genforening løb ca. 25.000 løbere for første gang fra Vestberlin gennem Brandenburger Tor ind i Østberlin.

Deltagere ved diverse marathon løb i 1970 og 1980 erne

Kvindeløb i København

Kvindeløb

Det er en kendsgerning, at de rene kvindeløb altid har kunnet få ekstra mange kvinder i løbeskoene og ud på ruterne. Kvindeløbene i København har også appelleret til Taastrups kvinder. Det er ved at være en gammel tradition, at et stort hold drager til byen en sommeraften sidst i juni for at deltage i det årlige kvindeløb. Starten på den ca. 7 km lange rute finder sted ved Gefionspringvandet. Undervejs. i løbet kommer man gennem Kastellet og skal derefter helt ud til enden af Langelinie, før man kan returnere mod Gefionspringvandet og mål. Denne aften kan de mandlige løbere så få lov at være tilskuere og heppere. Der er også tradition for, at at man efterfølgende samles og fejrer begivenheden med en pizza og et glas fadøl.

TIK’ere til Kvindeløb i København

Taastrup Triathlon

Tre marinesoldaters diskussion i 1976 på en bar på Hawaii om, hvem der var den mest udholdende idrætsmand – en svømmer, en cykelrytter eller en løber – skulle nogle år senere få TIK Atletik/Kondi og TIK Svømning til i fællesskab at arrangere et triathlon stævne.

Preben Andersen på de afsluttende 10 km

lronman triathlon kom den nye idrætsgren til at hedde. 3.800 m svømning, 180 km cykling og 42,2 km løb hed disciplinerne på Hawaii. I Taastrup blev vi enige om at moderere kravene lidt. Vi ville også gerne have en masse motionister med. Distancerne blev valgt så tilpas, at alle veltrænede motionister kunne deltage, og alligevel så hårdt, at der skulle trænes i alle discipliner for at gennemføre: 800 m svømning, 40 km cykling og 10 km løb.

Spændingsmomentet i en triathlon konkurrence findes i det faktum, at alle deltagerne skal kunne svømme, cykle og løbe. Kun meget få er specialister i samtlige discipliner. En idrætsudøver, som ikke kan nå toppen i en disciplin, kan være alsidig nok til at beherske den svære mangekamp.

Da trisporten kom til Danmark, var der meget få udøvere, der kunne svømme, da de fleste korn fra cykel- eller løbesporten. Så for langt de fleste motionister, der deltog i Taastrup triathlon, var det svømningen, der var den værste hurdle. Der var dog den mulighed, at tre m/k’ere kunne danne et stafethold.

Svend Mathiasen i aktion

Vi afholdt triathlon konkurrencer i fire år fra 1985-88. Hvert år med mellem 250 og 300 deltagere. Arrangementet gav hvert år et pænt overskud til klubberne. Grunden til, at vi alligevel nedlagde stævnet, var det store arbejdspres, som fulgte med. Bl.a. skulle der hver gang bruges ca. 80 officials i 5-6 timer. De var svære at skaffe. Det var Svend Mathiasen, der – som den samlende koordinator – trak det store læs.

At mange folk fra området fik prøvet kræfter med en triathlon, var en af mange gode ting ved konkurrencen. Nogle fortsatte senere med at løbe i TIK. Blandt dem kan nævnes TIK’s nuværende hovedformand Preben Andersen, der her for første gang stiftede bekendtskab med TIK Atletik/Kondi.

Kvindeløb i Taastrup

I samarbejde med Dansk Idræts-Forbund arrangerede TIK Atletik/Kondi i september 1991 et løb for markering af KVINDER OG IDRÆT. Målet var: at få flere piger og kvinder aktive i idrætten. Det blev omhyggeligt fremhævet i annoncer og publikationer, at løbet ikke var et konkurrenceløb, og at der kun var lodtrækningspræmier .

Kvindeløb i Taastrup – Inden starten var der en grundig opvarmning

Efter at startskuddet havde lydt, begav de 126 tilmeldte sig ud på en 4 eller 10 km rute, hvor 45 hjælpere stod klar til at vise vej.

Tilsvarende kvindeløb blev samtidig afviklet flere steder i Danmark bl.a. i Søndermarken på Frederiksberg. En medarbejder fra Radiosporten var med sin båndoptager draget i marken for at få nogle optagelser i “kassen”. I en taxa var hun kørt til Søndermarken, hvor hun blev meget skuffet. Der var kun 22 deltagere. Det var for få til at fylde en reportage ud med spænding og dramatik fra en rigtig kvindebegivenhed. Hun spurgte arrangørerne: Hvem har ellers løb i området? Taastrup IK!. Mange tak og tilbage til taxaen, hvor beskeden lød: Hurtigst muligt til Taastrup! Som den mest svedende kvinde ved hele arrangementet kom hun til speakerpodiet og spurgte: Er I færdige? Det var vi heldigvis ikke, og journalisten gik straks i gang med sin beskrivelse af arrangementet. Senere fik hun interview s med en del af løberne. Alt i alt blev det til en rigtig tophistorie, der senere blev bragt som en begivenhed udover det ganske land: I Taastrup kan de arrangere kvindeløb!

Atletik

Atletik og kondi blev slået sammen. Men der blev fortsat – ligesom i dag – skelnet tydeligt mellem atletik- og kondiudøvere.

Det var godt nok atletikken, der måtte lægge navn til, da kondiafdelingen blev etableret i 1974, og det var fra atletikafdelingen, at initiativet til sammenlægningen i 1981 af atletik og kondi var kommet. Men hidtil havde man ikke været forvent med mere sportslige atletikresultater.

Det blev ændret! Alex Mathiesen var kommet til TIK fra Rødovre Ae, og under hans ledelse fik TIK Atletik/ Kondi på kort tid en atletikafdeling, der navnlig på ungdom s siden markerede sig kraftigt.

Alex’ evner som atletiktræner var ubestridelige, og hans ry som træner nåede vidt omkring og trak talenter til klubben. Alex var resultatorienteret og interesseret i talent. Hans krav til træningsindsats mv. var indiskutable. Det var alt eller intet. For en del af de mere ambitiøse kondimedlemmer blev mødet med 30 Alex noget af et kulturchock. Det blev hurtigt og kontant konstateret, hvor man hørte hjemme.

Steffen Fjellander, Kristian Mohr, Jess Mathiesen, Johnny Nielsen

Atletikken opnåede mange bemærkelsesværdige resultater i løbet af firserne. En kvartet bestående af Steffen Fjellander, Kristian Mohr, Jess Mathiesen og Johnny Nielsen dominerede således Dansk Atletik Forbunds vinterturnering for juniorer i midten af firserne.

TIK Atletik/Kondi fik sin første landsholdsløber , da Jess Mathiesen i 1983 blev udtaget til juniorlandsholdet til VM i cross i England.

Alex Mathiesen får ungdomslederpokalen i 1987

Ved TIK’s pokalfest i 1987 fik Alex Mathiesen tildelt ungdomslederpokalen. Med pokalen fulgte et rejselegat. Med perfekt timing mødte Johnny Nielsen op senere på aftenen. Han kom lige fra de danske indendørsmesterskaber , hvor han var blevet dansk mester på 3000 m indendørs. Klubben fik hermed sit første og hidtil eneste seniormesterskab.

Blandt andre ungdomsløbere, der opnåede fine resultater, kan nævnes Henrik Knudsen, Bettina Larsen, Steven Toy og Carsten Graff.

Det hele endte imidlertid brat i 1990. Uoverensstemmelser omkring sponsorarbejde førte til, at bestyrelsen for TIK Atletik/Kondi i 1989 ekskluderede et atletikmedlem. Eksklusionen blev erklæret for ubegrundet af et opmandsudvalg nedsat af TIK s hovedbestyrelse. Bestyrelsen for Atletik/Kondi ville dog ikke anerkende opmandsudvalgets afgørelse og indkaldte til en ekstraordinær generalforsamling den 31. maj 1990 for at forklare sig. Men på generalforsamlingen fik bestyrelsen ikke det forventede tillidsvotum og valgte at gå af. Den 28. juni 1990 blev der på endnu en ekstraordinær generalforsamling valgt en ny bestyrelse for Atletik/Kondi.

Taastrup Løbet i 1980erne

Næsten et års uro i klubben havde imidlertid sin pris. Grøfterne var blevet for dybe. Mellem 25 og 30 af klubbens topløbere samt Alex ville ikke fortsætte i TIK Atletik/Kondi. Man stiftede selv en løberklub. Grundlaget for klubbens deltagelse i konkurrencer på eliteplan var borte. Trods store anstrengelser er det endnu ikke lykkedes at skabe grobund for en udvikling, hvor atletikken i TIK igen kan markere sig nationalt. På eliteniveau har Christian Nickelsen de seneste år været ene om at repræsentere klubben.

Ideen til PULS

I efteråret 1989 blevet det relevant med et blad for klubbens medlemmer. Carsten Graff, der påtog sig hvervet som redaktør, gik til opgaven med stor ildhu. Der blev holdt flere redaktionsmøder hos Preben Andersen omkring de første numres indhold.

Puls i 1980erne

Nike-City2 Løbet

Nike-City2 løbet

Ved juletid 1988 søsattes planerne for et nyt løb arrangeret af 6 medlemmer fra den daværende atletikafdeling. Det ædle – og optimistiske mål var ‘at få Taastrup ud at løbe’ i et stort anlagt motionsarrangement. Via en satsning på gode sponsorer og benhårdt arbejde var det hensigten at skabe et professionelt løb af en så høj standard, at motionsfolket fra store dele af vestegnen kombineret med den danske elite skulle tiltrække sig mediernes opmærksomhed. Med City 2 som både det økonomiske og geografiske midtpunkt er det lykkedes at skabe et løb, der opfylder disse krav. Motionsløbere fra stort set hele Sjælland har deltaget. Landets absolut bedste løbere har gennem de 7 år benyttet lejligheden til at afprøve formen mod hinanden i Taastrup den første lørdag i maj – en kendsgerning, der har bevirket såvel DR som TV2’s tilstedeværelse. NIKE-CITY 2 LØBET er kendt, agtet og populært blandt den løbende del af den danske befolkning. Og TIK Atletik/Kondi er placeret på motionens Danmarkskort. Alt dette er kun opnået gennem en virkelig aktiv indsats fra mange af klubbens medlemmer. En tak for hjælpen ses i de mange tilskud, løbets fond giver til klublivet.

Bjergstafetten

Bjergstafetten

For lidt plads på et loft var den direkte anledning til, at det første startskud til den årlige Bjergstafet lød en dejlig sensommeraften i 1991. Rigtig mange lodtrækningspræmier , der ikke var blevet afhentet ved City 2 Løbet, fyldte godt op, og en del kunne nemt blive forældede. De skulle ud til medlemmerne, der havde medvirket til, at City 2 Løbet kunne afholdes. At navnet på det hæderkronede løb blev Bjergstafetten, havde sine naturlige årsager. Arrangementet fandt sted med start og mål på Høegsbjerget mellem Albertslund og Taastrup. Hele ideen med Bjergstafetten var, at alle – nye som gamle medlemmer – skulle mødes på sammensatte hold, der hver for sig stort set havde den samme samlede tid på en 5 km. Holdene sendes af sted som stafethold. Først en samlet start for de første fra holdene, og siden går det bare derudaf. Alle er tændt, som var det et nationalt mesterskab. Alle bliver påvirket af de muntre tilråb. Selvom man hjemmefra har besluttet at tage det roligt, kniber det for de fleste, når de skal retur til målet på bjergets top.

Bjergstafetten

Stafettens højdepunkt – udover løbet op ad bjerget – har gennem alle år utvivlsomt været det efterfølgende samvær. Der skulle kåres et vindende hold. Spændingen holdt sig til det sidste. Når alle hold var kommet godt i mål, blev tiderne beregnet. Det vindende hold kunne sætte sig i græsset og vente på den store hæder. Men inden man satte sig sammen med vennerne fra stafetholdet, blev den værste sved tørret af panden og T-shirten skiftet ud med en tør. Når alle var blevet beværtet med sandwich og rødvin, begyndte de livlige bemærkninger hen over græsarealet. Fra scenen lød der meldinger under stafetten, men når maden var fremme, blev meldingerne afløst af praktiske oplysninger bl.a. om holddeltagere, der var blevet væk. Senere begyndte lodtrækningen om præmierne fra loftet. Mange deltagere kunne gå tilfredse hjem. Måske havde de løbet over evne, måske havde de talt med andre, end de plejede, og mest af alt kunne de fryde sig over en hyggelig sensommeraften. De seneste år er arrangementet afsluttet med en sang på melodien: “Der er et yndigt land ….. ” , hvor alle stemmer i: Høegsbjerg blev besejret! Lad traditionen med en årlig Bjergstafet leve – . en af årets fine og hyggelige begivenheder.

SPORTMASTER Løbene

Susan Maria Rasmussen

Omkring 75 steder i landet afholdtes i årene 1992 – 1994 et stort anlagt, årligt motionsløb med navnet SPORTMASTER LØBET. I samarbejde med Sportmasterkæden og Dansk Atletik Forbund stod en række atletikklubber landet over for de enkelte arrangementer. I Taastrup var det naturligt at TIK Atletik/Kondi arrangerede løbene, der hvert år blev afviklet i september måned. Det første år blev der ikke arrangeret løb i Taastrup. Men i 1993 mødte 174 deltagere op og løb 5 eller 10 km. De fleste deltagere var fra lokalområdet. Året efter var deltagerantallet faldet lidt. Det var desværre en gennemgående tendens over hele landet, og løbet i 1994 blev det sidste Sportmasterløb i den 3 årige forsøgsperiode. Den vigende deltagelse skyldtes måske, at løbene ikke blev afviklet samme dag over hele landet. Markedsføringen var for tilfældig og uden gennemslagskraft. Men de to løb i Taastrup var en succes, mente deltagerne. De skulle skriftligt svare på en række spørgsmål om rute, vejvisning, omklædning mv. Stort set alle besvarelserne var positive med udsagn som “meget godt” og “god”. Enkelte klagede over, at det regnede.

For at alt skulle gå rigtigt til, blev 10 km ruten kontrolopmålt af Dansk Atletik Forbund, der ved hjælp af en specialcykel kørte ruten igennem og kunne erklære, at danske rekorder – sat på ruten – kunne godkendes. Der blev ikke sat danske rekorder, så der er stadig muligheder.

Taastrup rundt på cykel

Jan Kingo Hansen

Den sidste søndag i august er blevet dagen, hvor omkring 1000 af Taastrups borgere sætter hinanden stævne for i højt humør at begive sig ud på en 30 km lange rute. Med start og mål ved City 2 kører deltagerne ud i grupper på omkring 100 personer. Turen går gennem smukke landlige områder i Høje Taastrup Kommune med depot ved Tostholm cirka halvvejs på ruten. Arrangører er Taastrup Avis, Radio VLR og City 2; men det er TIK Atletik/Kondi, der viser deltagerne vej og sørger for “energien” ved depotet. Omkring 25 medlemmer bruger 4-5 timer på opgaven, og klubben er flot repræsenteret blandt de mange deltagere. Vel ankommet til målet ved City 2 er der is, øl og jazzmusik til alle deltagende, og klubbens medlemmer kan gå hjem med et positivt indtryk af “en dag i klubbens tjeneste”. Med det høje humør deltagerne viser, falder der også mange positive og muntre bemærkninger til vejviserne. Måske vil en eller flere af klubbens løbere en dag benytte Taastrup Rundt På Cykel til at vise, at ruten også kan løbes – formentlig hurtigere end den ofte cykles. Det ville være et reklamefremstød for klubben med stor effekt.

Af jogging Party

Afjogging Party 1992

Fra første Af jogging Party i 1992 har ideen med en sammenkomst efter Eremitageløbet vist sig at være en succes. Små 100 medlemmer og pårørende har fundet vej til Klubhuset for at hygge sig nogle timer med lidt god mad og efterfølgende af jogging. De første år blev der lagt stærkt ud med jazzmusik, men det viste sig at være for hårdt for deltagerne efter dagens strabadser. De seneste år har musikken været mere rolig med passende pauser til væskeindtagelse og udstrækning. Ingen tvivl om, at deltagerne finder behag i samværet og de mange forklaringer på, hvorfor årets Eremitageløb nu gik, som det gjorde.

Løberne kan godt lide at feste

Naturgasløb

15 km landevej

Det har altid været svært at starte nye løb op i det storkøbenhavnske område. Der er og var mange klubber, som gerne ville gøre sig gældende. Kun de bedste overlever. Dansk Atletik Forbund var derfor til stede ved de første City 2 Løb for ved selvsyn at konstatere, hvordan dette nye løb blev afviklet. Resultatet blev, at året efter – i december 1990 – var Taastrup Atletik/Kondi arrangør af et 15 km landevejsløb med deltagelse af den samlede danske elite. Det var med stor spænding, at de flere end 30 hjælpere begav sig ud på deres poster. Det var første gang, eliten var i Taastrup. Det skulle helst blive en succes. Det blev det. De rigtige vindere blev fejret. DR-sporten fik fine billeder. Om aftenen kunne alle sætte sig foran fjernsynet og for en dels vedkommende se sig selv i hjælperrollen. For første gang i Danmark blev de førende løbere fulgt af en motorcykel med mobiltelefon. Fra bagsædet blev der sendt meldinger til målområdet, så løbets speaker kunne berette om løbernes placering. Det var populært.

En dansk mil

Ivan Sørensen i spidsen for den danske elite

De efterfølgende år var der igen bud efter TIK Atletik/Kondi. Seks afdelinger af vinterturneringen Naturgas Cup skulle fordeles ud over Danmark. Tidligere havde København været stedet, men løberne havde fået smag for Taastrup. Navnlig deltagerne fra Fyn og Jylland. – Det var så nemt med toget til Taastrup! De næste arrangementer i 1993 og 1995 var løb på distancen en dansk mil. De blev afholdt i området omkring Girobank og Teledanmark – med flere passager af Torstårnet, Nordens højeste skulptur. Et fint sted for TV’s optagelser til aftenens udgave af sporten.

Ole Mathiesen i sekretariatet

Er der noget, der vil blive husket fra dette løb, bliver det den varme suppe til løberne i den stride blæst og Danmarks flotteste sekretariat, som vi havde oprettet i Teledanmarks foyer, hvor vi havde lånt de første 5-6 meter af lokalet. Men før vi havde set os om, havde løberne indtaget hele foyeren med deres skiftetøj og våde håndklæder. Et grufuldt skue. Brud på alle aftaler. Et hurtigt kig på vagtlederen bragte roen frem. Han smilede anstrengt og udtrykte, at det ikke gjorde noget, at man brugte hele lokalet og lidt til. Da det hele var overstået, og roen havde lagt sig, blev “beredskabstasken” taget frem. Den indeholder altid et antal flasker rødvin og mindre presenter til at afhjælpe vanskelige situationer og til en “spontan” tak for den usædvanlige medvirken ved Atletik/Kondis arrangementer.

Danske mesterskaber i 5×5 km stafet

Den danske mil var et dobbeltarrangement. Dagen efter var der endnu et Naturgasløb, nemlig 5 x 5 km stafet. Igen for den danske elite. Hvor det havde været blæsende og koldt den foregående dag, var det kuling og regn om søndagen. Deltagerne måtte næsten sparkes ud af omklædningsrummene i Taastrup Idræts Park. Da starten var gået, og løberne havde været ude på ruten en tid, blev en af løbskommissærerne fristet til at spørge om, hvem der passede urene. Hvortil der blev repliceret: Hvilke ure? For første og eneste gang var det sket – urene var ikke sat i gang. Det blev de, og selvom vejret ikke indbød til rekorder, var alle meget tilfredse med deres tid.

10 km landevej

Britta og Niels Struer

I foråret 1995 faldt det igen i klubbens lod at arrangere et Naturgasløb – denne gang i området omkring City 2. På en rundstrækning med små stigninger startede den danske elite igen i Taastrup. Næsten 400 deltagere var mødt op fra hele landet. Igen blev løbet en succes. Succes kan gøres op på mange måder. Verdens bedste arrangement kan på 2 sekunder ændres til det dårligst tænkelige, hvis noget væsentligt går galt. Derfor er officials en langt mere afgørende faktor for succes, end den enkelte antagelig tænker på, når han eller hun er på vej ud til posten. Vore mange arrangementer betyder en forbedret klubøkonomi. Men lige så vigtigt – klubben bliver et aktivt element i lokalsamfundet. For os alle gælder det naturligvis, at det grundlæggende er at motionere 2-3 gange om ugen, men det er også af betydning, at den sociale dimension i samværet med løbevenner engang imellem bliver prøvet af i en anden sammenhæng. De afholdte arrangementer har været en stor fælles opgave, der skulle løses på bedste måde. Med et var alle en del af en helhed, hvor målet var et godt resultat. Der er blevet grinet, improviseret, rystet på hovedet, løbet stærkt, råbt højt, men hvor har det styrket sammenholdet. Vi kan noget sammen. Mon ikke en eller anden på arbejdet næste dag fik sagt: Så I min klub i fjernsynet i går ?

Selsmoseløbet

Selsmosen blev i 1995 rammen om første udgave af et motionsløb for børn. En kanonsucces med over 400 deltagene børn skrev Taastrup Avis, der var medarrangør. Med tilmelding til kommunens biblioteker fandt de mange børn – mange ledsaget af deres forældre – frem til det dejlige grønne område, der i dagens anledning var udbygget med Høje Taastrup Musikskoles High T Band, der leverede bigbandmusik for børn. En ballonskipper og hans kæmpeballon samt en stor hoppeborg var andre underholdende elementer i arrangementet. Selsmoseløbet var ikke et konkurrenceløb, men en motionsbegivenhed for børn. Med forældre og søskende langs ruten blev børnene hjulpet godt på vej. At løbet var et aftenløb var ikke helt tilfældigt – skumringen var en del af arrangementet. Mens mørket begyndte at sænke sig over Selsmosen, blev hundredvis af fakler tændt, og børnene kunne følge ruten ved hjælp af det levende lys. En stemningsfuld og begivenhedsrig aften, hvor alle havde grund til at være tilfredse.

Til højre: Norbert Dollerup, Ebbe Jensen og Leif Sørstrøm

Vi skal til at runde af!

Som det fremgår, har klubben lige fra starten sprudlet af aktivitet. Man kunne blive ved at nævne arrangementer: Vore 20 km-løb på Kr. Himmelfartsdag, turene til Dyrehaven pinsemorgen, Marselisløb, 10*10 km stafet i Aarhus, gadeløb, Gribskov-løb, 5*5 km i Fælledparken, parløb, Tøserunden, bingo løb , Gl. dansk, pokaler, klubaftner. Skelsættende er et stort ord. Men det er åbenbart, at der for 25 år siden blev sat noget igang, som fortsat kan samle tilfredse medlemmer.

 

Bidrag fra: Preben Andersen, Jan Kingo Hansen, Preben Holtegaard, Ole B. Mathiesen, Poul-Erik Olsen og Per Rohwedder
Redigeret af: Poul-Erik Olsen