Løbeklubben TIK i Taastrup rundede i dag en helt særlig milepæl.
Taastrup Løbet rundede i dag løb nummer 500, og man må i den grad kalde løbet for en begivenhed, man kan regne med, for det er troligt blevet afholdt hver eneste måned i 42 år.
Siden startskuddet i 1974 har der ikke været en eneste aflysning, og det er arrangørerne stolte af.
Formand, TIK Løberne, Johan Oude Hesselink udtaler:
Det var det, vi havde drømt om. Vi havde et stort telt med champagne og kransekage. Det er en enorm succeshistorie hele vejen igennem.
Jeg tænker mest på de frivillige, der har arbejdet i 42 år uden en eneste aflysning. Der er mange gamle løbere, som har slidt og slæbt for, at vi kan fejre det i dag
Mere end 500 motionister mødte i dag op for at fejre løb nummer 500, og så selvfølgelig for at løbe en af ruterne på to, fem eller ti kilometer. Nogle af de løbere, der var med i dag, har været med helt fra start, og arrangementet gik lige efter planen.
Foto: Kaj Frandsen