Pokalfest 2022

Juhuu – så skal vi endelig til pokalfest igen. 

Efter at pokalfesten blev aflyst i 2021 og ligeledes ikke kunne afholdes i januar i år, kan alle vi løbere nu endelig mødes igen og fejre det fællesskab som er så vigtigt for TIK.

Årets pokalfest afholdes lørdag den 11. juni kl. 17.00. Her håber vi at alle afdelinger i TIK finder festtøjet frem og får pudset danseskoene. 

En gang om året mødes alle medlemmer på tværs af afdelingerne til året brag af en fest, nemlig året pokalfest. Pokalfesten finder altid sted sidste lørdag i januar måned og afholdes i Taastrup Idræts Center. Læs mere her.

Hvem kan så deltage spørger du måske dig selv og her er svaret simpelt – alle over 18 år som er en del af af TIK Løberne. Bordplanen er således at man placeres sammen med de andre fra TIK Løberne.

Billetter til TIK pokalfesten kan købes hos formanden Finn R. Andersen. Man kan også kontakte TIK Kontoret som vil kunne hjælpe. Dem som har købt billet til pokalfesten i januar, kan beholde den og bruge den i indgangen.

Prisen på billetten købt før 1. maj er 195 kr og herefter stiger prisen til 245 kr. 

Vi glæder os til brag af en fest.